Teatret i Odense var stille efter midnat. Kun i kostumeafdelingen på øverste etage var der lys, fordi Astrid Lund foretrak at arbejde, når alle andre var gået.
Hun var kostumedesigner. Hun syede korsetter, kapper og sorte kjoler med lange slæb til tragedier og spøgelseshistorier. Hun gik selv i sort hver dag, med mørkerøde læber og en sølvfingerbøl om halsen i en kæde.
Om natten fotograferede hun sig selv i det, hun havde syet. Prøvedukkerne i baggrunden, symaskinen, stofruller i blod og blæk. Hendes OnlyFans-side, verificeret og helt hendes egen, var et natligt atelier: billeder af snørebånd, der blev strammet, af sort fløjl mod bleg hud, af hende selv, siddende på klippebordet i en kjole, der endnu ikke havde fået sine ærmer.
Skuespilleren
Han hed Frederik og skulle spille Dracula i forårets forestilling. Til første prøve kom han op i kostumeafdelingen og spurgte, om han kunne se, hvordan hans kappe blev til.
Astrid lod ham se. Han sad stille på en skammel i to timer og så hende arbejde.
Jeg følger dig, sagde han til sidst, lidt genert. Online. Jeg genkendte værkstedet.
Hun blev ikke flov. Så ved du, at jeg syr bedst om natten.
Kjolen
Kappen tog tre uger. Bagefter begyndte hun på noget, ingen havde bestilt: en kjole til sig selv. Sort silke, et korset med hundrede små kroge, et slæb, der fejede gulvet.
Frederik kom op hver aften efter prøverne. Han sad på skamlen og læste replikker højt, mens hun syede. Nogle gange læste han digte i stedet. Poe, Baudelaire, en gang H.C. Andersen, fordi de var i Odense.
Han rørte hende aldrig. Han spurgte aldrig.
Midnat
Natten, kjolen var færdig, tog hun den på bag forhænget. Hun kom ud og bad ham om at snøre korsettet.
Kun hvis du vil, sagde hun. Du må sige nej.
Han sagde ikke nej. Hans fingre var langsomme og forsigtige, krog for krog, hundrede gange. Hun kunne mærke hans åndedræt mod nakken. Ingen af dem sagde noget.
Bagefter tog hun et billede af dem begge i det store prøvespejl. Hun i sort silke. Han bag hende, med hånden på det sidste snørebånd.
Det billede lagde hun aldrig ud. Hun printede det og hængte det over symaskinen.
Til premieren sad hun på første række i kjolen. Da Dracula kom på scenen, så han hen på hende i et kort øjeblik, og hun vidste, at resten af salen ikke anede noget som helst.
