Camilla og Jonas havde været sammen i tolv år og havde et ritual, ingen kendte til. Hver gang en af dem rejste væk, tegnede den anden et hjerte med læbestift på badeværelsesspejlet. Det blev der, til de var hjemme igen.
Det var foran det spejl, Jonas fortalte hende det. At han havde fantasier om at se hende med en anden mand. At han ikke vidste, hvorfor det gjorde ham så glad, kun at det gjorde.
Camilla tørrede tandpastaen af munden og så på ham i spejlet. Jeg har tænkt på det samme, sagde hun.
Reglerne
De skrev dem på bagsiden af en indkøbsliste. Alting sammen. Ingen hemmeligheder. Stop er stop, uden forklaring. Og den vigtigste: ingen, de ikke vidste var ægte.
De startede en fælles OnlyFans-side, verificeret, med elegante billeder af Camilla og nogle gange Jonas’ hånd på hendes talje. Det var deres lille verden.
Manden i beskederne
Han kaldte sig Nikolaj. Han skrev til dem begge, altid. Han spurgte om deres grænser, før han fortalte om sine.
Efter to måneder bad Camilla om bevis. Hun havde læst nok om falske profiler.
Et billede af dig, i dag, skrev hun. Med et stykke papir, hvor der står Camilla og Jonas, Aalborg, og datoen. Og så et videoopkald med os begge.
Billedet kom samme aften: en mand på en altan med Limfjordsbroen i baggrunden og papiret i hånden. Videoopkaldet varede et kvarter. Han var nervøs og sjov. Han sagde to gange til Jonas: Du bestemmer lige så meget som hun gør.
Aftenen
De mødtes på et hotel ved havnen. Jonas sad i en lænestol. Camilla så på ham hele tiden. Hver gang nikkede han, og hver gang blev hun mere sikker.
Bagefter, da de var alene, sagde hun: Det var dig, jeg så på. Ikke ham.
Spejlet
Hjemme igen næste morgen gik Jonas ud på badeværelset. På spejlet var der et nyt læbestiftshjerte. Indeni stod der, med Camillas håndskrift: Bevis.
Han tog et billede af det. Det var det eneste billede fra den weekend, han nogensinde gemte.
Camilla kom ud bag ham i hans skjorte og lagde armene om ham.
Han beviste, at han var ægte, sagde hun ind i ryggen på ham. Det her beviser, at vi er.
